NEDSUNKEN FORFOD?

Summende fornemmelser i forforden. Følelsen af at træde på knoglerne, når du går?

PLANTAR FASCIITIS - SMERTER I HÆL OG SVANG

Vidste du, at denne tilstand oftest bliver forvekslet med hælspore?

Hjælp til din knæskade?

INDENDØRSSÆSONEN ER I GANG

Få indlægssåler der aflaster dig 100%

Vi leverer blandt andet såler til Roskilde Håndbold

ONDT I RYGGEN? En osteopat anskuer din problematik anderledes end du har prøvet før

PREV
NEXT

HOLDTRÆNING

Snow Fun Klinik har nu åbnet op for genoptræningshold, som du kan deltage på såfremt du oplever gener i bevægeapparatet. Når alle restriktioner ophører vil vi åbne op for endnu flere typer af holdtræning.

Vi leverer træning på højt fagligt plan. Hos os træner du ikke med ufaglærte personaler - alle vores nuværende hold bliver afholdt af autoriserede fysioterapeuter, som er vante til holdtræning.

Flere af trænerne har relevante efteruddannelser indenfor de forskellige fokusområder. Derfor vil du opleve forskellige trænere på de forskellige hold.

Vi garanterer ordentligt udstyr, som vi kan stå inde for. Træningsfaciliteterne vil løbende blive udvidet.

SLYNGETRÆNING / RYGHOLD

Dette hold er for dig der døjer med udfordringer i din ryg. Det kan være discusprolaps, slidgigt, kroniske rygsmerter eller on/off problemer med ryggen, som du ikke kan blive fri for.

Slyngetræning er en yderst effektiv træningsform, som både kan gavne balance, styrke, smidighed og ikke mindst kropskernen (mave- og rygmuskulatur).

Dette betyder, at du aktiverer flere muskler, da du inddrager hele kroppen. Det er et rigtigt godt supplement til traditionel styrketræning. Ydermere kan øvelserne nemt justeres, så du ikke træner med fuld belastning konstant, hvilket især kan være gavnligt for din ryg.

Ved hvert træningspas trænes hele kroppen igennem - dog med fokus på din ryg.

KNÆHOLD

Vores knæhold er baseret på, at få trænet hele din kæde fra fod, knæ, hofte, bækken og lænd så stærkt som muligt. Hele kæden er nemlig utrolig vigtig, når det kommer til knæsmerter.

Vidste du, at rigtigt mange knæsmerter kan komme fra nedsat mobilitet i bækken, hofte eller ankelled?

Knæholdet er for alle deltagere med knægener. Alle øvelser justeres så det passer netop til dig. Den typiske deltager kan døje med springerknæ, løberknæ, menisklæsion, ledbåndsskader (også korsbånd).

FODHOLD

Vores fodhold er for dig, der døjer med smerter eller ubehag i fødderne.

Formålet er, at styrke din fødder og underben så meget, at din fod kommer til at arbejde mere optimalt og derfor ikke går og stresser det væv, der nu er irriteret.

Holdet vil være for dig, hvis du lider af hælspore, svangsenebetændelse, skinnebensbetændelse, irritation/inflammation i achillessenen, nedsunken forfod, mortons neurom og meget mere.

SKULDERHOLD

Skulderholdet er for de klienter, der oplever smerter i skulder, nakke og øvre ryg.

Der er fokus på at få styrket de muskler omkring skulderbladet, øget bevægeligheden i skulderen og optimere funktionen mellem kropskernen, nakken og skulderen.

Skulderholdet kan være på mange forskellige niveauer - lige fra dig der er blevet opereret for 14 dage siden til dig, der gerne vil have stærke skuldre så du kan passe dit fysiske job problemfrit.

Vi leverer alt udstyret til træningen. Hvis du vil købe elastikker eller andet med hjem kan det klares efter træningen. Vi anbefaler også, at du får en grundig undersøgelse af din skulder, inden du påbegynder dette hold. Skulderen kan være kompleks og derfor har klinikkens fysioterapeuter taget ekstra uddannelse på området.

 

BÆKKEN- & RYGHOLD

Dette hold er for dig, der oplever gener primært i nedre ryg, bækken, baller og baglår. Holdet kan også være dig dem, der oplever stressinkontinens, rectus diastase (delte mavemuskler) problemer med vandladning og lignende. For spørgsmål vedrørende dette kan du kontakte os via formularen i bunden af siden.

Holdet har fokus på, at få styrket samholdet mellem ryggen, bækken, coren og altså gøre dig stærkere i dagligdagen.

Hvis du er i tvivl om hvilken problematik du har, anbefaler vi du bliver undersøgt af én af vores osteopatstuderende.

Vi leverer alt udstyr til holdet. Hvis du vil træne nogle af øvelserne derhjemme men mangler en bold fx, sælger vi udstyret i klinikken.

Er træningen overhovedet for mig?

Er du i tvivl kan du sende os en besked om netop din problematik. Så vil vi kontakte dig for at afdække hvor vidt vi kan hjælpe dig

TOP