Fodproblemer Plantar fasciitis
Plantar fasciitis
Føles det som et stik under hælen – især ved de første skridt om morgenen?
Så kan det skyldes plantar fasciitis – en irritation eller betændelse i svangsenen, som er en af de mest almindelige årsager til hælsmerter.
Mere end 20.000 glade fødder – og mennesker
4.7 ud af 5
Hvad er Plantar faciitis?
Plantar fasciitis skyldes irritation og fortykkelse af svangsenen under foden. Tilstanden starter ofte med en overbelastning, som udvikler sig over tid og giver smerter under hælen og ud i svangen.
Typiske kendetegn:
-
Smerter midt under hælen – især ved de første skridt om morgenen
-
Ømhed, som kan stråle ud mod svang eller ankel
-
Senen bliver fortykket og mister elasticitet
symptomer & tegn på plantar faciitis
En undersøgelse er nødvendig for at skelne mellem hælspore, plantar fasciitis eller andre årsager til smerterne. Har du haft symptomer i mere end 14 dage, anbefaler vi en konsultation.
Smerter under eller på indersiden af hælen
Smerten føles typisk som et ømt eller brændende punkt og kan stråle frem mod svangen.
Igangsætningssmerter om morgen
De første skridt efter søvn eller hvile gør ekstra ondt, fordi svangsenen er stram og ufleksibel.
Smerter efter aktivitet
Efter løb, gang eller lang tids stående arbejde tiltager ømheden, når vævet bliver belastet.
Hævet fod eller ankel i længere periode
Langvarig irritation kan føre til hævelse og stivhed omkring hælen og anklen.
Hælsmerter og/eller ondt i foden
Generel smerte i hælen eller svangen, som kan variere fra let ømhed til skarp, borende smerte.
Genkender du flere af symptomerne, kan en faglig undersøgelse hjælpe med at finde årsagen og den rette behandling.
Sådan undersøger vi dig
For at afgøre, om dine smerter skyldes plantar fasciitis eller en anden årsag, er en grundig undersøgelse nødvendig.
Hælsmerter kan stamme fra flere tilstande – fx hælspore, nedsunken forfod, Severs syndrom, retrocalcaneal hælspore eller Haglunds deformitet – og kræver forskellig behandling.
I klinikken benytter vi ultralydsscanning og trykmåling til at stille den korrekte diagnose og finde årsagen til dine gener. På den måde kan vi lægge en individuel behandlingsplan, der hjælper dig bedst og hurtigst muligt tilbage til en smertefri hverdag.
Behandling af plantar faciitis
Selvom vævet ikke kan genopbygges, kan vi effektivt aflaste området og mindske smerterne betydeligt. Behandlingen tilpasses altid din fod og den præcise årsag til generne.
BAG OM DIAGNOSEN: NÅR SMERTEN UNDER HÆLEN IKKE SKYLDES HÆLSPORE
Plantar fasciitis er en irritation eller fortykkelse af svangsenen, som løber fra hælen og frem mod tæerne. Når senen bliver overbelastet, kan der opstå små mikroskader og smerte – typisk midt under hælen eller ud i svangområdet. Tilstanden forveksles ofte med hælspore, men smerterne skyldes som regel en overbelastning af vævet og ikke en knogleudvækst.
Der kan være mange årsager til plantar fasciitis – oftest en kombination af gentagen belastning og fodstilling, der ikke fungerer optimalt. Tilstanden rammer hyppigst personer mellem 35 og 60 år og ses oftere hos kvinder end mænd.
Typiske årsager:
Overbelastning eller ensidigt aktivitetsmønster, dårligt eller nedtrådt fodtøj, nedsunken forfod eller skæv fodstilling, benlængdeforskelle og bækkenubalancer.
Oplever du smerter i hælen, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal holde dig i ro. Hvis aktiviteten ikke forværrer smerterne, kan du ofte fortsætte, men tiltager smerterne, bør du få det undersøgt – da ubehandlede hælsmerter kan føre til kompensation og nye gener andre steder i kroppen.
Vælg det rigtige fodtøj eller indlægssåler for at aflaste hælen
Et godt fodtøj med korrekt støtte og stødabsorbering er afgørende for at mindske belastningen. Individuelt tilpassede indlægssåler giver optimal støtte dér, hvor din fod har mest brug for det, og hjælper med at genoprette balancen i fodens belastning.
Hvis du allerede har fået stillet diagnosen plantar fasciitis med ultralydsscanning, kan du med fordel booke tid til en fodanalyse og specialfremstillede indlægssåler hos os – for at få den bedst mulige lindring og hurtigere komme tilbage til en smertefri hverdag.