Retrocalcaneal hælspore

Har du smerter dybt bag på hælen – især når du bruger sko med hælkappe?
Så kan det skyldes en retrocalcaneal hælspore – en lille knogleudvækst ved akillessenen, som skaber irritation og betændelse i det bløde væv mellem sene og hælben.

Mere end 20.000 glade fødder – og mennesker

4.7 ud af 5

Google

Hvad er en retrocalcaneal hælspore

En retrocalcaneal hælspore er en lille kalkudvækst bag på hælen, som dannes over tid ved langvarig belastning af akillessenen. Belastningen kan skabe irritation og betændelse dér, hvor senen fæster på hælknoglen (calcaneus).

Efter en længere periode med betændelsestilstand begynder tilhæftet fra achillessenen at forkalke, hvilket medfører nedsat elasticitet i achillesenen og smerter i hælområdet.

Årsagerne kan være:

  • Fejlstilling i foden såsom platfod eller hulfod
  • Overbelastning efter uvant fysisk aktivitet
  • Uhensigtsmæssige sko
  • Nedsat styrke af fodens muskulatur
  • Forhøjet blodtryk
  • Overvægt

Det vurderes, at 30-40% af alle med smerter på bagsiden af hælen er forårsaget af en retrocalcaneal hælspore.

symptomer & tegn på en retrocalcaneal hælspore

For at være sikker på, at vi stiller den rette diagnose, er det vigtigt at finde ud af, hvilke symptomer du oplever. Diagnosen er relativt simpel at stille ved brug af ultralydsscanning, som er én af de muligheder vi har i snowfun klinik.

1.

Smerter ved tryk på bagsiden af hælen, fx når du kører bil og hviler foden

Tryk mod hælen – som fra et bilsæde eller en stram sko – kan irritere området, hvor akillessenen hæfter og forårsage skarp smerte eller ømhed.

2.

Smerter ved brug af sko, som strammer bagpå hælen

En hård eller stram hælkappe øger trykket mod senefæstet og kan forværre både hævelse og smerter i området.

3.

Smerter ved aktivitet, som kan være bagpå hælen, men også på ydersiden og indersiden

Ved gang, løb eller hop belastes hæl og akillessene, og smerten kan sprede sig rundt om hælens bagkant afhængigt af graden af irritation.

4.

Igangsætningssmerter (de første skridt om morgenen giver smerter)

Efter hvile føles senen stiv og øm, og de første skridt kan være særligt smertefulde, indtil vævet bliver varmt og mere elastisk.

5.

Hævelse, rødme og varme i bunden af akillessenen

Tegn på betændelsestilstand i vævet omkring senen, ofte som følge af overbelastning eller tryk mod hælens bageste del.

Oftest bliver tilstanden forvekslet med slimsæksbetændelse (bursitis), hælspore, achillessenebetændelse og haglunds deformitet.

Oplever du flere af disse symptomer, er det en god idé at få undersøgt dine fødder.

Sådan undersøger vi dig

Det første step er, at du booker konsultationen “undersøgelse af fødderne”.

Når diagnosen er stillet, laver vi en behandlingsplan. Oftest opdeler vi planen i flere steps, for at gøre det overskueligt og for at kunne måle effekten. Behandlingsplanen for en retrocalcaneal hælspore består typisk af:

  • Indlægssåler  for at korrigere en given fejlstilling i foden
  • Fokuseret shockwave  for at nedbryde kalkdannelsen
  • Øvelsesterapi såfremt fodens muskulatur er påvirket
  • Vejledning i køb af sko i samarbejde med  snowfun

Behandling af en retrocalcaneal hælspore

Formålet er at reducere tryk og betændelse omkring akillessenen og hælknoglen. Behandlingen tilpasses individuelt og kan omfatte 3D-printede indlægssåler, hælforhøjning og valg af sko med blød hælkappe. I nogle tilfælde suppleres med shockwave-behandling, udspænding af akillessenen og øvelser, der mindsker belastningen og fremmer heling.

Tidsbestilling

Uanset om du har ondt i fødderne, ønsker en scanning eller skal have lavet indlægssåler, så kan du booke din tid lige her. Det er nemt og tager kun få minutter.

Priser & tilskud

Se priser og hvor meget sygeforsikringen dækker.

BAG OM DIAGNOSEN: NÅR SMERTEN SIDDER DYBT BAG PÅ HÆLEN

En retrocalcaneal hælspore er en lille kalkudvækst, der dannes bag på hælknoglen – præcis dér, hvor akillessenen hæfter. Udvæksten opstår som følge af langvarig belastning og gentagne træk i senen, hvilket kan skabe irritation og betændelse i slimsækken (bursaen) mellem sene og knogle. Resultatet er smerter dybt bag på hælen, som ofte forveksles med akillessenebetændelse.

Hos Snowfun Klinik ser vi mange patienter med smerter bag på hælen, hvor årsagen viser sig at være en retrocalcaneal hælspore. Symptomerne kan minde om både Haglunds deformitet og senebetændelse, men behandlingen er forskellig – derfor er en grundig undersøgelse med ultralydsscanning vigtig for at fastslå årsagen.

Tilstanden udvikles gradvist og forværres typisk ved tryk fra sko, gentagen belastning eller hård træning. Behandlingen fokuserer på at aflaste området, reducere inflammation og forhindre yderligere irritation. Det sker ofte med indlægssåler, hælforhøjninger, tilpasning af fodtøj og målrettede øvelser for akillessenen. I nogle tilfælde suppleres med shockwave-behandling for at fremme heling.

Hvis du oplever ømhed eller smerter dybt bag på hælen – især når du går, løber eller bruger sko med hælkappe – anbefaler vi en undersøgelse af foden og akillessenen. Det giver klarhed over årsagen og sikrer en individuel behandlingsplan, så du hurtigere kan vende tilbage til en smertefri hverdag.

“De har hjulpet mig gennem et langt forløb med hælesporre hvor andre talte om operation i mine fødder. Nu halvandet år efter jeg fik mine første indlæg er jeg fuldstændig smertefri. Vel og mærke uden andre tiltag end indlæg i mine sko.”

Klient med hælspore