Langt de fleste, som besøger en sundhedsfaglig med hælsmerter får diagnosen hælspore. Som ofte bliver det konkluderet ud fra symptomer såsom smerter under hælen, smerter ved igangsætning (typisk om morgenen eller efter stillesiddende positioner, hvorefter man skal op og gå), men er dette reelt symptomer fra en reel hælspore? Nej.
En hælspore vil give gener under hælen, jo mere man belaster foden i løbet af dagen. Det opstår ved de stød og kompressioner, som kommer op i selve knogleudvæksten, hvilket også kan medføre, at den vokser yderligere.
Plantar fasciitis er kendetegnende ved “igangsætningssmerter”. Dette koncept betyder, at når man skal op og i gang, opstår der smerter under hælområdet. Dette skyldes, at vævet under hælen (aponeurosis plantaris, som er en del af svangsenen) har trukket sig sammen i den tid, som foden har været holdt i ro. At strække den igen giver smerter. Dertil vil man typisk have det lidt bedre i aktivitet. Et andet velkendt symptom er pulserende jag i hele hælområdet, typisk om aftenen.
Udelukker en hælspore at man også kan have plantar fasciitis?
Nej. Når vi undersøger og diagnosticerer en hælspore eller plantar fasciitis i klinikken ses begge tilstande i samspil. En hælspore kan skære sig ind i selve svangsenen og derfor medføre, at svangsenen bliver fortykket og her opstår en krystalliseringsproces af svangsenen. Det er især denne proces, som giver de kendte smerter om morgenen, når man skal op og belaste fødderne og gå de første skridt.
80% af befolkningen har knogleudvækster på hælene, så i princippet går mange rundt med en hælspore uden at opleve symptomer. Og derfor vurderes tilstanden til at være normal. Dermed ikke sagt, at den ikke kan give symptomer.
Plantar fasciitis er langt mere udbredt, som en smertegivende tilstand, end en hælspore er.
Vi er specialister indenfor området, og derfor har vi lavet en specifik konsultation til diagnosticering af smerter i fødderne. Læs mere om den her.
Hvordan stilles diagnosen hælspore eller plantar fasciitis?
For at være helt konkret på hvad der giver dig symptomerne, er det vigtigt at have det rigtige udstyr til at stille diagnosen. I klinikken benytter vi os af den nyeste teknologi indenfor ultralydsscanning. På denne scanning kan vi måle tykkelsen på svangsenen, vurdere mængden af krystalliseret væv, måle ned til 0,1 mm difference af hælspore og se hvilken retning den vokser i.
Dertil er det enormt vigtigt at afkode, hvilke symptomer den enkelte patient konkret oplever. Det gøres ved en række spørgsmål, som stilles af behandleren, som er enten fysioterapeut eller osteopat.
Til formålet har vi udviklet et helt særligt koncept til at få undersøgt fødderne. Dette kan du læse mere om ved at klikke her
Vi forsker selv i plantar fasciitis
Vores partner, Jeppe Christiansen (Osteopat MDO), har lavet et forskningsprojekt og RCT-studie om plantar fasciitis og hvor vidt tilstanden kan forbedres, hvis man behandler fod, knæ, bækken og lænderyg for at optimere nervesystem og blodgennemstrømning ned til foden. Studiet blev lavet i 2019 og siden da er der kommet meget data omkring netop plantar fasciitis.
Vi ser flere hundrede patienter hver måned med hælspore eller plantar fasciitis og kan med garanti sige, at vi afhjælper hver og en. Igennem en årrække har vi udarbejdet en helt konkret arbejdsgang til disse diagnoser, som er baseret på den seneste forskning, den nyeste teknologi og vigtigst af alt – den rette diagnosticering. Man kan ikke behandle en hælspore eller plantar fasciitis uden at kende den reelle årsag.