Ydelser

Osteopati

En osteopat betragter kroppen som én enhed og inddrager forskellige behandlingsstrategier, der har til formål at bringe din krop tilbage til funktionsdygtig og smertefri tilstand.

Hvad er osteopati?

Osteopati er en medicinsk videnskab og er baseret på behandling af mange af de udfordringer, som vi mennesker oplever gennem livet – dette kan også være i relation til livsstilssygdomme. Frem for at fokusere på en direkte symptombehandling, betragter en osteopat kroppen som en helhed og undersøger samt behandler kroppen som et sammenhængende organ. En osteopatisk behandling har til formål at minimere belastningerne på kroppen og skabe en indre balance således der ikke opstår nye eller yderligere smerter. Du vil ofte i forbindelse med en osteopatisk behandling opleve, at behandlingen ikke foregår der, hvor symptomerne er til stede. Eksempler kan være:

  • Nedsat bevægelighed i bækkenet, som giver gener i knæ eller fod
  • En gammel ankelforstuvning, der nu fremprovokerer rygsmerter
  • Et fald på halebenet, der medfører hovedpine eller migrænelignende symptomer.

Osteopatisk behandling

Den osteopatiske undersøgelse kan være omfattende, da den indeholder spørgsmål vedrørende din skadeshistorik såsom operationer, sygdomsforløb samt symptomer og hvad der kan påvirke dem.

Behandlingen kan tilpasses alle, da osteopatiske teknikker kan varieres på mange måder. En typisk behandling vil indeholde ledmobiliseringer/manipulationer, muskelenergi-teknikker, udspænding af muskulatur og bindevæv, mobilisering af organer, mobilisering af kranietog og andre relevante teknikker.

Et vigtigt element i behandlingen er, at sætte nogle mål for behandlingsforløbet. Det kan være, at du gerne vil kunne gå en tur med din hund igen om morgenen eller deltage til VM i Ironman, uden at få ondt i ryggen.

Hvem hjælper vi med en osteopatisk behandling?

  • Vi behandler både små og større skader der giver dig daglige problemer – f.eks. knæsmerter eller rygproblemer.
  • Vi hjælper atleter på alle niveauer med alle typer sportsskader.
  • Den kontorarbejdende, som oplever nakke- og rygsmerter, musearme eller spændingshovedpine.
  • Gravide og kvinder efter fødsel, der har bækkenbundsløsning eller bækkensmerter.

Et behandlingsforløb hos en osteopat er typisk ikke bestående af så mange behandlinger, da vi arbejder ud fra konceptet ”find it, fix it, leave it”. Det betyder, at når du er symptomfri, afslutter vi behandlingsforløbet, så dine øvelser med tiden får lov at opnå den ønskede effekt.

Forskellen på osteopati og fysioterapi

Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession i Danmark og en beskyttet titel. Optagelseskravene er, at du skal være fysioterapeut, kiropraktor eller læge. Alle klinikkens osteopater og studerende har læst ved The international Academy of Osteopathy og deres master ved Bucks New University of London. Denne uddannelse tager ca. 5 år at gennemføre.

Forskellen fra fysioterapi ligger i, at en osteopat skal have al viden om organer og deres funktioner, nervesystemet, fysiologi og anatomi ned til mindste detalje – og hvordan tingene kan påvirke hinanden. Osteopati er ikke baseret på øvelser, men handler om at bringe kroppen tilbage til et neutralt stadie, så den selv kan kapere de udfordringer, den nu møder.

Har du fod- eller hælsmerter?

Har du problemer med fødderne, tilbyder vi en speciel osteopatisk undersøgelse af fødderne, der specifikt har til formål at identificere, hvorfor du oplever smerte i fødderne. Vi har mange års erfaring i netop dette område og undersøgelsen har til formål at finde frem til:

  • Hvorfor du har ondt.
  • Hvilke belastede situationer dine fødder udsættes for.
  • Hvordan vi kan behandle dig på bedst mulig måde. I nogle tilfælde foreslår vi, at du får lavet indlægssåler til at afhjælpe og supporte din fodstilling på bedst mulig måde.

Osteopati for børn og unge

Vi behandler også børn og unge i klinikken. Vores nuværende fokus er ikke at behandle babyer, da vi mener at andre klinikker har langt mere fokus på dette. Til gengæld har vi meget erfaring med børn, der har udfordringer eller smerter med fødder, knæ, hofter og ryggen. Vi undersøger ofte børn for skolioser, hoftedysplasi, osgood schlatter, severs syndrom og meget mere. Det er vigtigt, at I som forældre har en god mavefornemmelse omkring barnets situation og udsigten til, at jeres barn igen kan have en symptomfri hverdag.

Book tid til ostepati

Du kan booke en tid hos en af vores eksperter via vores online booking , sende os en mail på kontakt@snowfunklinik.dk eller ringe på telefon: 92925105.

FAQ

Dækker Sygeforsikringen Danmark?
Behandler I babyer?
Hvad behandler en osteopat?

Behandlere

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors