Definition, årsag og forekomst
Nedsunken forfod er en tilstand, hvor fodrodsknoglerne er kollapset nedad. Dette øger stresset på knogler og led og ændrer, hvordan hele foden arbejder under gang, løb eller anden aktivitet. Det er oftest kvinder, som bliver ramt af tilstanden. Årsagen er, at kvinder har større hormonelle udsving, som kan påvirke fibrøse strukturer i kroppen. I dette tilfælde kan det påvirke de ledbånd, som holder forfoden oppe. Det er også oftest kvinder, som går med sko, der har en høj hæl, hvilket kan øge stresset.
Andre faktorer der kan spille ind er:
- Overvægt
- Graviditet
- Traumer (f.eks. fået noget tungt ned over foden)
- Dårligt fodtøj
- Dårligt blodomløb
- Hypermobilitet
- Fejlstilling i foden såsom hyperpronation eller supination
- Genetik
De ledbånd, der kollapser, er anvist på billederne nedenfor.
Diagnosticering af nedsunken forfod og symptombillede
Når leddene er kollapset, vil det komprimere blodkar og nerver i forfoden, hvilket kan udløse følgende symptomer:
- Summende eller prikkende fornemmelser i forfoden og tæerne
- Smerter i forfoden ved aktivitet
- Jag op og hen over vristen
- Kolde tæer
- Knystdannelser (hallux valgus)
- Begyndende hammertæer
I tilfælde af skarpe smerter i forfoden, som jager op i underbenet, rødme og varme ude i forfoden, kan der være tale om tilstanden mortons neuroma. Dette udvikler sig oftest på baggrund af nedsunken forfod. Vi benytter gerne ultralydsscanning for at sikre, at der ikke er andre tilstande, der præger symptombilledet. Fx en ødelagt trædepude under forfoden, mortons neuroma, artritis eller slidgigt. Booker du tid til en osteopatisk undersøgelse af fødderne, undersøger vi altid relationerne til knæ, bækken og lænd. Book tid i højre side.
Behandlingsplan
Når diagnosen nedsunken forfod er stillet og vi har sikret os, at der ikke er andre bagvedliggende tilstande, som spiller ind, er behandlingsplanen oftest simpel.
Hvis diagnosen ikke er stillet og du er i tvivl om, hvilken tilstand du har udfordringer med, så kan du booke tid til en osteopatisk undersøgelse af dine fødder, ved at klikke ude til højre.
Vi designer indlægssåler, så de er 100% tilpasset dine fødder og udfordringer, så de aflaster netop dine symptomer. I langt de fleste tilfælde, er det nok, men vi anbefaler som udgangspunkt at du også laver træningsøvelser for at styrke fødder og underben. Dette giver det bedste resultat på den lange bane.
Vi har filmet øvelser, som du kan se hvis du klikker ude til højre.
Book tid til indlægssåler her.