Klinikken har eksisteret siden 2015 og favner personale som osteopater, osteopatstuderende, fysioterapeuter, fodterapeut, sportsskadebehandlere, ergoterapeut og fysioterapeutstuderende. Vi har kommunikationsafdeling og du bliver også en integreret del af Snowfun huset, som helhed. Du vil komme på kursus hvert år sammen med dine kollegaer indenfor relevant fagområde, hvor vi sammen udvikler os.
Klinikken er specialiseret i fodproblematikker og vi modtager patienter fra hele landet. Dog ser vi alt fra babyer til den ældre borger, som har ondt i ryggen. Vi er privatpraktiserende, men har typisk 8-12.000 patienter igennem hvert år.
Vores kerneydelser er:
– Indlægssåler
– Osteopati
– Fodundersøgelser inklusive ultralydsscanning
– Fysioterapi
– Træningsterapi
Stillingen
Du vil fungere som selvstændig indlejer i klinikken med attraktiv indleje. Mulighed for adgang til topmoderne udstyr i form af fokuseret shockwave (ESWT), ultralydsscannere og pressure plates (multisens).
Der er også mulighed for oplæring i ultralydsscanning.
Dine arbejdstider er naturligvis fleksible.
Hveranden tirsdag har vi “faglig frokost”, hvor vi drøfter interessante cases og hvordan vi bedst kommer videre med en given patient.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Hvad forventer vi af dig?
At du er uddannet fysioterapeut eller osteopat (3/4. års studerende som minimum) og har en god mængde erfaring og efteruddannelse i rygsækken.
At du ved hvad det betyder, at være aktiv og bruge sin krop til fysiske udfoldelser, så du kan sætte dig ind i dine patienters udfordringer.
Er interesseret i det manuelle arbejde, men har også en interesse for at blive en del af et team, hvor fagligheden er i førersædet. Vi har en del intern undervisning, som skal sikre den høje kvalitet, vi som klinik er kendt for at levere.
At du ved hvad det betyder, at være praktiserende fysioterapeut eller osteopat udenfor sygesikringen.
Opstart vil være medio-august. Samtaler afvikles hurtigst muligt.
Er du interesseret? Så kontakt Jeppe (Parter, Direktør) her – og send gerne dit CV:
Mail: jeppe@snowfunklinik.dk
Tlf: 20659898
Jeg glæder mig til at høre fra dig!