Behandlingsmuligheder

Betændelse i achillessenen

Smerter i achillessenen kan være et tegn på achillesebetændelse. Dette kan skyldes platfod, supination, låst bækken og meget mere.

Definition

Achillessenebetændelse er en tilstand, hvor der er mikroskader og irritation i selve senen.

Forekomst og årsag til achillessenebetændelse

Betændelse i achillessenen er en relativt velkendt udfordring i det danske sundhedssystem. Hovedårsagen er klart overbelastning af vævet, men der findes også andre mekanismer bag:

  • Overbelastning typisk forårsaget af løb og/eller forkerte løbesko
  • Fejlstilling i fod- og ankelled
  • Valgus eller varus i knæet
  • Supination af fod og ankel
  • Benlængdeforskel
  • Bækken- og lændeudfordringer

Symptomer på achillessenebetændelse

Symptomerne på achillessenebetændelse er meget tydelige:

  • Rødme og varme ved og rundt om achillessenen
  • Hævelse på selve senen
  • Smerter ved aktivitet (gang, løb) – især på bare fødder
  • Lindring ved et mindre løft af hælen med en kile f.eks.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er rigtig god evidens for, at tung eccentrisk styrketræning afhjælper denne problematik. Da vævet er af fibrøs karakter (sejt væv), tager det ofte lang tid at opnå resultater (oftest +6 måneder). Dette er dog ikke ensbetydende med, at træning er en dårlig idé.

Det er altid bedst at blive vejledt i sin træning af en fysioterapeut, når det kommer til genoptræning af disse problematikker.

Klinikkens perspektiv – sådan hjælper vi dig bedst

Achillessenebetændelse skal tages seriøst. Derfor er det altid en god idé at starte med at få undersøgt omfanget af problematikken ved hjælp af en ultralydsscanning. Du kan læse mere om ultralydsscanning her: Ultralydsscanning

For at aflaste din achillessene mest muligt er indlægssåler et must. Sålerne kan nemlig korrigere fejlstilling i din fod, så du ikke længere går og irriterer achillesenen. Herefter starter en naturlig helingsproces, hvilket medfører, at du bliver langt hurtigere klar til at vende tilbage til din aktivitet igen.

For at vi kan sikre os, at der ikke ligger andre mekanismer bag, såsom lænde- og bækkenudfordringer, anbefaler vi en konsultation hos én af vores osteopater.

Du kan læse mere om osteopati her: Osteopati og booke tid her.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors