Vi tilbyder osteopati

Vidste du, at 9 ud af 10 sundhedsforsikringer dækker behandlingerne?

NYT KONCEPT - HOLDTRÆNING

Velkommen

Specialindlæg, Osteopati, Fysioterapi, Ultralydsscanning og Shockwave

NEDSUNKEN FORFOD?

Summende fornemmelser i forforden. Følelsen af at træde på knoglerne, når du går?

PLANTAR FASCIITIS - SMERTER I HÆL OG SVANG

Vidste du, at denne tilstand oftest bliver forvekslet med hælspore?

ONDT I RYGGEN?

En osteopat har til formål at finde årsagen til dine problematikker

PREV
NEXT

En osteopat har til formål at finde årsagen til dine problemer. Vi går tilbage i tiden og undersøger hvorfor dine udfordringer er opstået. Vi undersøger faktisk hele din krop grundigt.

Vi behandler årsagen - og ikke dine symptomerne. Behandlingen bliver tilrettelagt den enkelte og er for alle. Topatleten, spædbørn og ældre. Du kan forvente en forbedring indenfor 1-3 behandlinger.

Osteopati - Hvad er det?

Osteopati er en autoriseret sundhedsprofession i Danmark, altså en beskyttet titel. Autorisationen består i, at den gældende behandler har +1000 timers superviseret behandling og er uddannet fysioterapeut inden osteopatstudiet. Klinikkens osteopater (og studerende) læser alle på The international Academy of Osteopathy og deres master ved Bucks New University of London.

Ovenstående uddannelser har adgangskrav, hvoraf man enten skal være læge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Osteopati er baseret på medicinske fag såsom anatomi, humanfysiologi, neurologi/neurofysiologi, biomekanik, sygdomslære og embryologi. Alle disse ting kombineret gør, at en osteopat har til formål at finde frem til årsagen bag den givne problematik og altså ikke fokuserer udelukkende på de symptomer som viser sig.

Formålet med osteopati er at finde frem til årsagen og ikke behandle symptomerne. Derfor skal en osteopat vide alt om hvordan dit tarmsystem kan give dig smerter i lænden, dysfunktionelt bækken kan give en hælspore og hvorfor man efter corona fx. kan få ondt i øvre ryg og hovedpine.

Du kan besøge vores osteopaters hjemmeside her: www.osteopatjeppec.dk (MSc. Osteopat + DO Osteopat M.R.O.DK), www.tuekragh.dk (5års studerende - website ikke klar endnu)

Du kan læse mere på vores fagforenings hjemmeside lige her: www.danskeosteopater.dk

Snow Fun Klinik Osteopat Jeppe

Hvordan ser en osteopatisk konsultation ud?

Hos os kan du vælge mellem to muligheder. Den lange førstegangskonsultation på en time eller den korte på 30 minutter. Hvis du vælger en time, når vi oftest en del behandling også. Uanset hvilken du vælger vil de starte ens - med en grundig anamnese, som afdækker alle tænkelige aspekter af din udfordring samt den manuelle undersøgelse, hvor vi tester led, muskler, nervevæv, organer mv.
Konsultationen starter med, at du vil blive spurgt ind til din(e) givne problematik/udfordring.

- Hvor er dine smerter? Hvor længe har det stået på? Hvad kan forværre symptomerne eller gøre det bedre? Hvilken type af smerte oplever du?

Andre ting vi afdækker er følgende:

  • Skadeshistorik
  • Hvilke symptomer oplever du?
  • Hvilke symptomer kan være opstået efterfølgende?
  • Andre symptomer?
  • Ændringer i symptombilledet
  • Træningshistorik
  • Hvordan det påvirker dig
  • Målsætning
  • Forventninger
  • Operationer, hjerte-lunge funktion, graviditet/fødsel...

... og meget mere.

Alt dette for at sikre os, at vi ikke overser noget og bliver ledt i retning af årsagen bag.

Næste step er den manuelle undersøgelse, hvor vi prøver at fremprovokere de kendte symptomer. Dette kan gøres på mange måder - dog oftest ved at palpere (mærke) sig frem, sætte stræk på en muskel eller bede den om at arbejde, komprimere et led. Alt bliver undersøgt i kæder og du kan på siden "cases" se eksempler på hvad vi i osteopati kalder "chains".

Hvert behandlingsforløb er fuldstændigt individuel, da den er baseret på hvad vi finder. Et kendt udtryk i faget er "Find it, Fix it - Leave it". Dette betyder også, at du ikke vil opleve overbehandling, men oftere færre behandlinger end hvad du førhen har prøvet.

En osteopat benytter sig af mange forskellige teknikker. Ledmobilisering og manipulationer, muscle-energy techniques, udstrækning, nervevævsmobilisering, fasciastræk, mobilisering af organer og meget mere.

Osteopat Jeppe Christiansen Snow Fun Klinik

Hvad kan en osteopat behandle?

En osteopat behandler alle typer af skader og problematikker, så længe det er funktionelt. Dette betyder, at hvis det er en kronisk lidelse er osteopati ikke som udgangspunkt det mest oplagte valg. Dog behandler vi her i huset alle typer af udfordringer og lidelser.

Når du bliver undersøgt er formålet at finde frem til årsagen til din problematik - derfor bliver du tit undersøgt i kæder. Disse kæder kan f.eks. være hvorfor en bækkenproblematik kan give dig smerter nede i foden eller hvordan en låst nakke kan være med til at give en tennisalbue.

Selve behandlingen vil til hver en tid blive modificeret og tilpasset, så det passer den enkelte. Det er meget vigtigt, at behandlingen ikke er for hård for den givne klient. Der vil blive arbejdet med dine organer, muskler, led, nerver mv., alt efter hvilken problematik du har fået pådraget dig.

TOP