Indlægssåler til løbesko

Når du løber belaster du med op til 9 gange din egen kropsvægt pr. skridt. Dette betyder, at fødder, ankler, knæ, hofter og ryg er under massiv belastning. Denne belasting er som udgangspunkt ikke en dårlig ting. Forskning har derimod vist, at denne belastning faktisk gør noget meget positivt for kroppen, da disse aksiale kompressioner er godt for knoglesundhed, ledbrusk og muskulatur.

I nogle henseender er belastningen dog ikke helt optimal. Det kan være i tilfælde af hypermobilitet, platfod, hyperpronation, supination, kalveknæ og lignende. Hvis det ikke længere er aksiale kompressioner, altså så selve aksen bliver skæv, kan det belaste og på sigt skabe overbelastningsskader.

Derfor kan en indlægssål der korrigerer for dette være et rigtigt godt redskab i den rigtige retning, kombineret med at træningen bliver omstruktureret. For skaden ville ikke ske, hvis ikke træningen var for intens.

Vores indlægssåler har til formål at korrigere disse ting og aflaste dig, så du kan genoptage din træning.

TOP